Val Thorens, Frankrig

Val Thorens

I en højde af 2.300 moh findes Europas højest beliggende og mest snesikre skisportsområde: Val Thorens. Her finder du drømmeagtige pister overdrysset med jomfruelig sne, som indbyder til uforglemmelige skioplevelser!

Pistekort over Val Thorens og De 3 Dale.
Pistekort over Val Thorens og De 3 Dale.

Val Thorens må siges at ligge perfekt. Byen ligger i 2.300 meters højde og er dermed Europas højeste skisportsby. Dette er med til at garantere, at sneen bliver liggende i gaderne, hvilket hjælper dig, nemt og gnidningsløst, med at komme direkte ud i det imponerende skiområde. I Val Thorens har du muligheden for at stå på ski i det bedste sammenhængende skiområde i verden: De 3 Dale, som byder på mere end 600 km pister, hvoraf Val Thorens-dalen repræsenterer de 150 km. Området er med andre ord garant for en fantastisk skiferie.

Folie Douce, Val Thorens
Afterski på La Folie Douce.

Super off-piste, snowboardpark, heftige sorte pister og skønne brede børnevenlige boulevarder. Nyd udsigten over de smukke bjergtinder fra det højeste punkt Cime de Caron 3.195 moh, hvorfra du vil kunne se Mont Blanc i nord og italienske bjerge i syd. Her er virkelig noget for enhver smag.

De 3 Dale
600 km pister i verdensklasse.

Val Thorens har været SNE & SNÖ’s højborg i mere end 20 år. Vi har fulgt byens udvikling frem til i dag og vil gerne fortælle vidt og bredt om fornyelserne og ikke mindst nybyggeriet i form af luksuschaletter. Der er ingen tvivl om, at Val Thorens er under forvandling i disse år. Vi kan kun på det varmeste anbefale Val Thorens både til dem der vil feste, men i særdeleshed også til familier, som har hygge og afslapning som mål for ferien.

Du kan følge hvordan vejret udvikler sig nede i Val Thorens på nedenstående link. Du kan også vælge “Live Cam” og se skiterrænet dernede direkte fra din egen computer.

Vejret og webcams fra Val Thorens

Kort over byen

 

Fakta om Val Thorens og De 3 Dale
Land
Frankrig
Byens beliggenhed
2.300 moh
Højeste pist
3.195 moh
Laveste pist
1.815 moh
Pister i alt
600 km
Blå pister
200 km
Røde pister
250 km
Sorte pister
150 km
Langrend
130 km
Off piste
Ja
Restauranter
48
Barer
21