Indkvartering

Herlufsholm

 

Ferielejligheder

Ønsker du at bo i en lille, men hyggelig, 2- eller 3-personers lejlighed med en eller to venner, skal du vælge denne boligtype. Informer repperne på Herlufsholm hvem du ønsker at bo med. Lejlighederne har en super beliggenhed i øvre bydel, tæt på mange barer og spisesteder. Pisten kun knap 100 m fra døren. Lejlighedener er mindre, men af god standard, og forskelligt indrettet. Alle har køkken med kogeplader, køleskab og miniovn, samt bad/toilet.

 


 

 

Chalet des Neiges Udsolgt!

Chaletlejlighederne er større lejligheder med flere værelser og i højere standard end studiolejlighederne. Hver lejlighed på Chalet des Neiges Hermine har et fuldt udstyret køkken med opvaskemaskine, ovn, komfur, mikroovn, kedel, brødrister og kaffemaskine. Lejlighederne har pejs, TV, pengeskab samt sydvendt altan. Chalet des Neige er renoveret i 2014, så lejlighederne er i høj standard. Derudover skal ingen sove i stuen, hvilket gør lejlighederne mere rummelige. Chalet des Neige tilbyder også skiskab, fitness og welness-område med opvarmet pool og sauna.

Ophold i chalet lejligheder på Chalet Neiges:

– 3 stk 6-personers chaletlejligheder
– 3 stk 8-personers chaletlejligheder
– 1 stk 12-personers chaletlejligheder

Tomsengstillæg i chaletlejlighed | Kr. 4.000,- pr. tomseng
Hvis man ikke ønsker at have nogen sovende i stuen, koster det et tillæg pr. tomseng. (Vi forbeholder os retten til at tilbagebetale beløbet i tilfælde af dette ikke kan lade sig gøre.)